Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Produkt info






Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 50 anmeldelser på Facebook

Nyhedsbrev

http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Pasningsvejledninger/Pattedyr/Pattedyr_Gnavere_
Husmus%20og%20rotter_godkendt%206.12.2013.pdf
Øverst på siden finder du linket til fødevarestyrelsens pasningsvejledning, som er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr. 
Her på siden kan du læse Ringkøbing Dyrecenters pasningsvejledning, som er udarbejdet af vores uddannet dyrepasser

Pasningsvejledning Musmus

Dansk navn:
Mus (Mus musculus)

Levealder:
1,5-3 år (gennemsnit 2 år)

Kønsforskel:
Hanner har tydelige testikler og der er længere afstand mellem anus og kønsdel ved hannerend ved hunnerne.

Udseende:
Hoved og krop måler tilsammen ca. 8-9 cm. Dertil kommer halen, som er lidt mindre. Mus kan fås i forskellige farver, f.eks. sort, brun, hvid/albino, broget osv.

Foder:
Som grundfoder er det bedst at give en færdiglavet musefoder og evt. supplere med noget færdiglavet gnaverfoder. Dog skal man forsørge at undgå blandinger med for mange frø og nødder, da der er meget fedtindhold i, og mus kan meget nemt blive for overvægtige. Mus skal altid have adgang til mad og vand, da de har et højt stofskifte og derfor skal spise hele tiden. Maden og vandet skal skiftes hver dag og skålene vaskes.
Man kan engang imellem give sine mus forskellige snacks, f.eks. kornblanding, frugt, grønt, gnaverstænger, gnaversten, melorme, fisk, æg osv. De sidste tre ting er meget proteinfyldige og derfor gode at give engang imellem.

Social Adfærd:
Mus er rigtig sociale og de trives bedst, hvis de er minimum to sammen, da de kan blive meget ulykkelige alene. Det anbefales at holde mus af samme køn, da man ellers kan ende med rigtig mange mus. Mus yngler ofte og kan blive drægtige igen 14-28 timer efter fødslen. Man kan derfor regne med et nyt kuld ca. en gang i måneden.
Hanner kan være svære at sætte sammen, især hvis nogle af dem har gået sammen med en eller flere hunner. Unger og ungdyr er det der er nemmeste at sætte sammen.

Indretning af bur:
Som bur kan man bruge enten glasbure, plastikbure eller tremmebure. Man skal bare huske på at der ved glasbure ikke altid er god en ventilation, og ved tremmebure skal man huske på at tremmerne skal være meget tætte, da mus kan komme igennem selv de mindste huller. I buret er det en rigtig god ide ikke at anvende strøelse, der støver meget som f.eks. savsmuld, da mus kan få luftvejsproblemer. Vi anbefaler TOA-LÄTT som strøelse til buret. Det er sammenpresset papirpiller, der støver langt mindre, er ekstra sugende og lugten formindskes. 
Der skal være en eller flere huler/huse som musene kan kravle ind i og sove. Udover det kan man bruge trærødder, rør, huler osv. til at gøre buret spændende for dyrene. Mus er meget aktive og kan lide at kravle overalt. Et løbehjul vil være en rigtig god ide!

Stimulering:
For at aktivere mus kan man bygge buret op med grene, huler osv. da de elsker at klatre. Som legetøj kan man f.eks. bruge rør, snor, løbehjul og træklosser, som også er en rigtig god ide til deres tænder. Deres tænder er rodåbne, dvs. de vokser hele livet igennem. Det er derfor vigtigt at de har noget at gnave i. Yderligere aktivering kan være at binde knuder på reb, hænge frugt op, give grene, komme udenfor buret, blive kælet med, lave forhindringsbane osv.

Reproduktion:
En mus har en drægtighedsperiode på 19-21 dage, men hunnen kan forlænge den op til 10 dage, hvis hun stadig giver mælk til det forrige kuld. En hun føder ca. 8-12 unger, som er helt nøgne og blinde. Efter få dage begynder de at få pels. Deres aftegninger kan nogle gange ses allerede når de bliver født. 
Ungerne må tidligst tages fra moderen, når de er 4-5 uger gamle, det anbefales dog at lade ungerne gå sammen med moderen til de er lige omkring de 5 uger gamle da de stadig dier lidt og lærer en del af deres mor. Ved 5 ugers alderen kønsopdeles ungerne, da de allerede ved 5-7 uger er ved at være kønsmoden. Hunnerne kan blive sammen med moderen, hvis de kan sammen. Hannerne kan sættes sammen med voksne hanner på dette tidspunkt, men med opsyn. Det er godt at lade dem møde hinanden på neutral grund. Selvom de er kønsmodne meget tidlig anbefales det at vente til hunner er min. 9 uger af hensyn til deres vækst, helbred, fødsel og pasning af ungerne.

Sygdomstegn/lidelser:
Der er flere ting at kigge efter: Nedsat eller ingen appetit, passivt/sløj, sår, halter osv. Kontakt da dyrelægen!
Dette er blot nogle af de mest almindelige lidelser mus kan få:
-Tænder: Som andre gnavere er musens tænder rodåbne, dvs. at de vokser igennem hele deres liv. Hvis de ikke har noget at gnave i vil de få forvoksede tænder, som kan resultere i at den ikke kan spise ordentlig. Hvis man har sådan et dyr skal den til en dyrlæge og have det rettet straks.
-Luftvejsinfektioner: Som mange andre små gnavere kan mus få luftvejsproblemer, som f.eks. snue og besværet vejrtrækning. Årsag kan være ikke god ventilation i buret, træk og kulde, mangelfuld rengøring, støvende bundlag. 
-Diarre: Kan opstå ved stressede situationer, eller noget med kosten. Hold godt øje med den. Hvis det ikke holder op, kontakt da dyrlægen.

Husk: At man ikke må løfte en mus i halen, da det kan være meget ubehageligt og den yderste del af halen kan falde af. Det bedste vil altid være at løfte med hul hånd.
Hvis det er en meget urolig mus kan man tage den helt inde ved haleroden og den anden hånd under kroppen. Hold den tæt ind til kroppen.

Vidste du at:

Hanmus synger kærlighedssange, når de får færten af en hunmus?
Hanmus bliver meget aggressive når de har været sammen med en hunmus og er derfor nærmest umulig at sætte sammen med andre hanmus igen?
En hunmus skal have mange unger af gangen for at opretholde produktionen af mælk?

Alt der står i beskrivelsen kan købes på Ringkøbing Dyrecenter. Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os på TLF: 97 32 12 91.