Åbningstider:​

Mandag -  fredag

10.00 - 17:30​

Lørdag

10:00 - 13:00​

Søn- og helligdage

Lukket

​Pasningsvejledning sporefrøer

Se pdf.

Øverst på siden finder du linket til fødevarestyrelsens pasningsvejledning, som er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Her på siden kan du læse Ringkøbing Dyrecenters pasningsvejledning, som er udarbejdet af vores uddannet dyrepasser.​

Dyreart:

Dværgsporefrø (Hymenochirus boettegeri)

Sporefrø (Xenopus laevis)

Fuldvoksen størrelse:

Dværgsporefrøer bliver op til 5 cm, hvor sporefrøer hunner bliver op til 12 cm og hanner ca. 8 cm.

De er vandlevende frøer med fladtrykt krop. De har ikke svømmehud mellem fingrene og deres rygfarve varierer fra lysebrun/grålig med fine pletter eller nogle gange helt marmorerede. Bugen er typisk gullighvid. I hoppyen kan man også finde albinoer.

Forventet levealder:

Det ligger fra 5-20år afhængig af arten. Sporefrøen bliver ældst.

Hunner er oftest bredere end hanner også har hunner tydelig kloak klapper, når hun er i brunst. Hannen har typisk mørke områder på indersiden af forbenene og så synger de i skumringen.

Anbefalet størrelse og indretning af anlæg:

Sporefrøen stammer fra Afrika, syd for Sahara. Hvor de lever i vandpytter eller mindre søer, hvis vandpytten tørre ud, vil de grave sig ned eller hoppe til et nyt vandhul. Dog har sporefrøer været opdrættet i fangenskab til videnskabelige formål i mange år, så de fleste dyr er opdrætsdyr.

Arterne holdes bedst i flade akvarier uden filtersystem eller luftsten, da konstante vandstrømninger forstyrrer frøernes sanseapparat på flankerne. Man vil kunne holde en sporefrø han og 1-2 hunner i et 54 liters akvarium.

For at skabe et naturligt miljø bør akvariet indrettes med rødder, visne blade på bunden og evt. enkelte vandplanter. Man skal lave vandskift regelmæssigt, for at undgå ophobning af affaldsstoffer. Vi foreslår at skifte vand ca. 1 gang ugeligt, afhængig af tilsmudsningen.

Akvariet skal stå ved stuetemperatur uden opvarmning og med belysning af et lysstofrør.

Akvarier til sporefrøer skal være forsynet med et tætsluttet låg, da frøen ellers kan undslippe. De har ikke brug for en landdel, men det ville være bedst hvis vandoverfladen er ca. 10 cm fra kanten af akvariet.

Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold:

Her er det igen vigtigt at nævne vandskift, da der ellers kommer en stor ophobning af affaldsstoffer.

At holde sporefrøer er ligesom at holde akvarie. De skal ikke håndteres, da det vil stresse dem unødvendigt og vores hænder er for salt for deres hud.

Stimulering og behov for motion:

Hvis akvariet er indrettet godt og man fodre varieret med både frost og levende foder, stiller dyrene ikke de vilde krav.

Foder:

Sporefrøer spiser alt hvad de kan gabe over. Men fuldvoksne dyr bør kun fodres 2-3 gange i ugen, da de ellers vil blive for fede. Frøerne fodres primært med regnorme i passende stykker, og derudover optøede og tempererede frosne røde myggelarver, insekter og småfisk. Men pas på med for store foderemner, brug bittesmå bidder til nyforvandlede frøer og hele orme til voksne dyr.

Sociale behov:

Frøer kan holdes enkeltvis, men vi anbefaler at holde enten et par eller en han med 1-2 hunner. Man vil se langt mere aktivitet og adfærd ved at holde flere frøer sammen. Jo større akvariet er, jo flere dyr kan man holde sammen. Men man skal dog altid være opmærksom på undertrykte dyr, hvis dyret ikke spiser og trives, så skal det isoleres.

​Formering, ynglepleje og eventuel neutralisation:

Hvis dyrene trives, vil man kunne hører hanner kvække lavmælt, for at tiltrække hunner. Når hunnen er i brunst, kan man komme til at opleve frøerne svømme rundt i lodrette cirkler, hvor hannen vil omklamre hunnen, der samtidig lægger æg, når de rammer vandoverfladen.

Hvis man vil opdrætte haletudserne, så skal forældredyrene fjernes fra akvariet efter overstået parring, ellers vil de spise æggene. Æggene klækker efter 2-3 dage, haletudserne vil normalt hænge fast på sidevægge osv. Indtil at deres blommesæk er tømt for næring.

Haletudserne lever herefter af at filtrerer vandet. I starten vil de typisk leve af svævealger og bagegær opslemmet i vand, senere kan de begynde at tage afskallet artemia. Når de er 1-3 måneder får haletudserne først bagben og siden forben, når de har fået forben, bør vandstanden sænkes til 5 cm, idet de ellers kan drukne. Når de har mistet halen kan de klare en normal vandstand. Frøerne bliver typisk kønsmodne efter 1-2 år.

Hold med andre dyr:

Sporefrøer er utrolige aggressive og vil angribe alt hvad der rører på sig i akvariet, de spiser mindre fisk og som skrevet tidligere vil en pumpe komme til at forstyrre frøernes sanseapparat. Derfor er det bedste at holde disse i arts akvarier, hvor det kun er frøer.

Giftighed:

De er ugiftige, men af hensyn til stress, bør man ikke håndtere frøerne. Husk at det svare til at have akvarie, man skal altid vaske hænder efter.

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel:

  • Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser røde eller irriterede ud. Der må ikke være områder, der virker vattede eller svampede. Raske dyr har en god appetit, hvor syge dyr ofte ikke spiser, bliver magre, flyder i vandoverfladen (ofte oppustede) og kan ikke rigtigt dykke, farven kan være blegere eller mørke end normalt. Syge dyr kan være både hyperaktive eller helt passive. Hvis dyret ikke trives, skal man isolere det med det samme og søge efter hjælp fra enten dyrlæge eller dyrhandel.

Vidste du?

At navnet ”sporefrø” opstod, fordi at sporefrøen små kløer på tæerne?

At frøerne skal holdes uden et filtersystem, da vandstrømninger i vandet forstyrre deres sanseapparat?

At sporefrøer kan blive helt op til 20år under de rigtige forhold?

At sporefrøer oprindeligt blev anvendt til graviditetstests, men nu bruges som laboratoriedyr eller hobby?

Nyheder​

Kontakt RINGKØBING DYRECENTER ApS

Tlf.: 97 32 12 91

​E-mail: ringkobingdyr@live.dk 

Tilmeld nyhedsbrev

Åbningstider​

Mandag - fredag

10.00 - 17:30​

Lørdag

10:00 - 13:00​

Søn- og helligdage

Lukket

Facebook logo hvidt  Følg os på facebook